Kipili

Kipili var utrolig smuk med sø og palmer!

Nu har jeg endelig set den mindste lille landsby, Kipili. Her skulle vi bo i 3 dage sammen med de andre 6 volontører. Der var ingen internet, ingen ordentlige butikker, intet køleskab og ingen elektricitet, når Knud slukkede det om aftenen. Til gengæld var her smukt med palmer og vand. Knuds hus lå halvt oppe på et bjerg, så der var en god udsigt over landsbyen og især Tanganika-søen, som er lige så stor som Jylland. Amanda og jeg gik en lille tur ned til søen og stødte på en stor grisemor og hendes mange små grislinger. Vi var ret nervøse for, at den ville angribe os, og samtidig blev vi nærmest også rendt ned af en masse geder. Heldigvis havde vi Knuds hund ”Pepsi” med som bodyguard (Hans hunde hedder Cola og Pepsi, så afrikanerne kan udtale deres navne. De fleste er dog bange for hunde hernede). Til aftensmad fik vi nybagt brød, som de får hver aften. Her får de nemlig kun 3 måltider om dagen. Morgenmad (ristet brød fra dagen før - 2 skiver til hver), middagsmad (altid ris og bønner - evt. med lidt tilbehør) og aftensmad (ca. 3 skiver hvidt brød). Meget ensformigt! Om natten skulle vi sove uden myggenet, fordi de ikke havde nok, så jeg fik selvfølgelig en natsværmer i næsen. Forresten hørte jeg, at Arne havde mødt en rotte, da han var i bad en dag- føj! På væggene er der altid gekkoer om aftenen. De ser virkelig ulækre ud, fordi de er helt hudfarvede.

Imponerende at man kan kravle op i palmen på den måde!

Dagen efter tog vi med de andre volontører til cheke chea (førskole-projekt med børn fra 4-6 år). De første to børn, jeg mødte, kom med det samme og omfavnede mig. Børnene var meget kærlige, men utrolig voldsomme over for hinanden og slog hinanden konstant.

Niva, som også var i Kipili disse dage, viste os hans kæreste og datter. Derefter spurgte han, om vi ville have nogle kokosnødder, og inden vi så os om, kravlede en snedkerelev op i en palme og skubbede kokosnødderne ned med fødderne. Det var virkelig vildt! Nogle af mændene hakkede nogle af dem over og bed skraldet af med tænderne for at drikke kokosmælken. Det smagte dog ikke så godt (måske var de ikke modne og lunken kokosmælk er heller ikke det bedste). Kokossen var ellers god.

En eftermiddag tog alle vi volontører en svømmetur i Tanganika-søen hvilket var varmt. Vi blev nærmest omsværmet af afrikanerbørn, der ville lege med os i vandet, sjovt! De elskede at komme op på nakken af os. Man skulle bare lige sikre sig, at de havde underbukser på først! Dagen efter fortalte en skoleinspektør i nærheden, at han havde set en krokodille i søen samme eftermiddag vi havde svømmet - dog lidt længere væk, end hvor vi badede. Wow! Da vi skulle op, stod der ca. 20 børn og kiggede, da vi tørrede os (lidt underligt). På gåturen hjem holdt vi alle nogle børn i hånden. Therese, Arne og Rebekka bildte os ind, at de havde dræbt en slange, og at Arne bare havde stillet sig på den, så de andre kunne hugge pinde ned i den, men det viste sig, de blot havde set nogle børn lege med den døde slange, som de viste os.

Amanda og jeg med de nyplukkede kokosnødder!

Om aftenen holdt vi valg-aften (pga. valg derhjemme i DK), så nogle af de andre kom ind i stuen med pandelamper, socialdemokratiske flag og 2 fade med RØDE valgbolsjer og en masse Obama-tyggegummier. Theresa ville finde ud af hvor mange Obama-tyggegummier jeg kunne have i munden, så jeg endte med 20! På vej til toilettet om aftenen (det er i en anden bygning) råbte Amanda: ”Der løber en rotte ved dine ben!”, så jeg skreg og hoppede fortvivlet rundt i mørket!

Sidste dag i Kipili tog vi på stranden henne ved lodgen (et lækkert sted for turister). På stranden lå vi og solede os, badede flere gange i det varme vand, slog smut og så både sejle forbi. (en af bådene var utæt, så der var en mand med, som skulle tømme båden for vand – det er typisk).

Da Erik og Knud kom hjem fra deres sejltur til Congo, kørte vi den 3 timers køretur hjem til SW, men opdagede, at der hverken var strøm eller vand i huset. Træls! Undervejs oplevede vi de første regndråber, hvilket var fantastisk! Vi jublede og hang nærmest ud af vinduet! Aldrig har jeg været så glad for regn. Det havde været godt at opleve Kipili, men ude godt, hjemme bedst!