Secondary skolen

Første gang jeg skulle undervise på Secondary skolen i computer, fik jeg kun 2 computere til at virke til de 30 elever, men det gik fint nok alligevel. Det er sjovt at computerlokalet er spæret til med 2 kæmpe hængelåse, en låst dør og tremmer – Så er der da i hvert fald ikke nogen, der kan bryde ind! Børnene stillede sig op i to rækker, så der var en PC til både drengene og pigerne.

Mine søde teenage-elever

Pigerne var generelt dårligere til det og utrolig generte. Jeg lærte dem på de 40 min. at tænde en computer, åbne et dokument, og minimere det eller lukke det ned. Da jeg skulle undervise i timen efter, kom eleverne ikke. Jeg forstod ikke, hvor de blev af og mødte så inspektøren. Han spurgte mig, hvorfor jeg stadig var her, hvilket var underligt, da HAN havde sagt, jeg skulle undervise en klasse. Det endte med, jeg bare skulle tage hjem, fordi D-klassen, som jeg skulle undervise, åbenbart ikke eksisterede! Jeg fulgtes hjem med 4 søde afrikanerpiger, som holdt mig i hånden hele vejen, imens vi sang og snakkede. Jeg tog et smut på markedet, hvor der var en mand, der friede til mig, men jeg sagde overraskende nok nej. Det sker tit. Det er sjovt, hvordan folk prøver at udnytte én, bare pga. hudfarven! Enten vil de giftes eller have penge!

Da jeg anden gang skulle undervise på Secondary skolen, var jeg heldigvis ikke så dehydreret som dagen før (der kunne jeg faktisk ikke se klart de første 15 minutter og var svimmel). Børnene var i fuld gang med at hakke skolens korn af på marken med en le, eller feje grus-skolegården med en lille dusk strå. Der er nu ikke mange fordele ved det skoleliv. I frikvartererne har jeg heller ikke set nogle spise madpakker, for det kræver jo penge til mad!

Efter elevernes morgensang var der en masse afstraffelse. Denne her gang var det altså ikke kun måsen og fingrene, men nogle fik nærmest smæk overalt, imens de stod sammen i en klump. Fuldstændig vanvittigt! Børnene skreg, og bagefter græd de og ømmede sig. Eleverne kom 10 minutter for sent til time pga. afstraffelse, så jeg havde kun en halv time med dem. Ikke nok med det, forsvandt halvdelen af dem, fordi de fik at vide, de ikke havde computertime alligevel. Hmm. De resterende elever, som også var nogen jeg havde dagen før, underviste jeg så. I slutningen af timen gav jeg dem hi-five, inden de gik ud af klassen. Det vigtigste i min undervisning er, at de har det sjovt og lærer noget – man kommer langt med et smil!  

Skoleinspektøren og jeg.

Sidste lørdag hentede ham skoleinspektøren os, som den første dag havde inviteret mig hjem til ham. Han var næsten ikke til at kende uden briller og iført sit afslappede tøj. Hans lille hus havde mange store lænestole/sofaer, som fyldte hele stuen, og fjernsynet kørte konstant, så det var svært at høre hvad, der blev sagt. Familien havde mange underlige juleting hængende ned fra løftet, et sølle lokum (eller hvad man nu kalder det, når man sidder på hug) og en kæmpe plakat af Obama (Ikke så underligt, for ALLE elsker ham, så man kan både få sko, kangaer og underbukser med ham på.). Efter at have siddet der en halvanden time, mens han zippede igennem alle fjernsynets tusind kanaler, gik vi en tur op på et bjerg, der gav en god udsigt udover Sumbawanga. Vi kom undervejs forbi nogle mennesker, der primitivt stod og sorterede korn på en mark, ved at ryste det op og ned gennem en slags si. Vi så også en cykel, der var propfyldt med mange tunge sække korn – det så fuldstændig vildt ud! Inspektøren fortalte, at han var 37 år, og at hans kone døde for nogle år siden af Malaria. (= en typisk trist afrikanerbiografi). Han havde så for en måned siden giftet sig med en 25-årig kvinde, men hun så nu meget ældre ud. Hernede er det fuldstændig umuligt at gætte folks alder! Ældre damer ser også meget yngre ud end de er – fx vores mama som er 60 år (jeg havde gættet på 40). Især fordi kvinderne har ægte kvindeformer og for det meste er overvægtige. Det er faktisk ret dobbeltmoralsk, når familierne er fattige og lever så primitivt. Kvinderne spiser ufattelig meget, fordi det viser, at manden nemt kan forsørge hende!  Det er utroligt at se afrikanernes appetit, selv børn kan uden de mindste problemer spise os under bordet!

På Bibelskolen er der nu 3 computere der virker – wow! Ja, det ændrede sig dog hurtigt til 1, fordi eleverne hev stikket ud, imens PC’erne var tændte. (Det sker desværre konstant – hvad er det de ikke forstår?) Det var meget nemmere at sætte dem i gang med en opgave nu, hvor de kun var 2-3 ved hver PC. I anden time var der kun 2 elever, men som noget nyt prøvede jeg så at undervise, hvor hver elev havde en computer. Eleverne lærte meget mere og syntes, det var sjovt. Det er jo ellers de standarder, man er vant til i DK i computerundervisning.

I mandags efter at have løbet en morgentur, set den smukke solopgang, fået to vabler og spist pandekager med mamaerne, cyklede jeg endnu engang hen til Bibelskolen for at undervise. Dog var det virkelig en hård time, fordi der kun var én computer der virkede til de 14 elever. Det var nemmere første gang pga. teori, men nu har de blot brug for erfaring, hvilket er svært at få med én computer. Dog var der nogle af eleverne der opmuntrede mig i timen, fordi de havde skrevet en besked til mig: ”Asante mwalimu kwa kutufundisha computer Bwana akubariki.” (= Tak lærer, fordi du underviser os i computer. Gud velsigne dig). Det reddede min dag! (folk begyndte nemlig at brokke sig over de andre PC’ere ikke virkede.)

Da jeg cyklede hjem fra skolen forbi børnene på vejen, råbte de ikke kun Mzungu, men ”Kalen”, hvilket var dejligt at høre! Jeg tog ud til dem om eftermiddagen og legede med dem. Nogle af dem kom straks hen og gav mig et kram og ellers legede vi med en bold, prøvede bankebøf, og lærte lidt engelsk. De hyggede sig!

Inspektørens hjem

Now I have tried to teach at Rainbow Secondary School. Unfortunately I only had 2 working computers to 30 teenagers but well, it didn’t matter because I just made the boys share one and the girls share the other. They made a long line and did a small exercise on the computer and went back in line. The girls were really bad and also very shy. The class finished after 40 minutes which was almost nothing! When I should teach another class the same day I couldn’t find out where my students were, but then I met the Inspector, who asked me why I still was in school. That was weird because HE told me that I should teach a D-class at that time but then he said that the D-class didn’t exist! What?!? On my way home from school I walked with 4 sweet girls who held my hands all the way while we were singing and talking! In the afternoon I went to the market where a strange African wanted to marry me, but I said kindly no. Another one wanted to be friends with me on facebook. Well everybody just wants to get married with us or people want money.

The second day I should teach at the school I saw a lot of students get punished for bad marks which was horrible. The Inspector just hit them everywhere while they were screaming. Because of the punishment the students were late for class, so I only had 30 minutes with them. After a while half of the students found out they were not supposed to have a computer lesson right now, so they left. What a strange lesson!

On the following Saturday the Inspector who had wanted to invite me to his home picked us girls up and drove us to his house where he showed us his thousands TV-channels. On the wall there was a huge poster with Barack Obama because everybody down here loves him (You can buy shoes, fabric and even undies with him). It was weird to see this evil inspector be so nice and casual at home without hitting people.

At the Bibleschool I now have 3 working computers! (Well that changed quickly because people just plugged the stick out without turning off the computers first while I wasn’t there). It was much easier to teach now and in one of the classes with only two people they could have a computer each - great.

This week I only had one computer working which was really tough with 14 students. They told me how hopeless the lessons were with only one computer so I got frustrated, but some of the students wrote a message for me: ”Asante mwalimu kwa kutufundisha computer Bwana akubariki.” (=Thank you teacher for teaching us computer. God Bless you”.

– That made my day!