Hvad har jeg oplevet af sjove ting?

Jeg har nu prøvet at have afrikanske fletninger! Det tog i alt 12 timer og foregik på gulvet, så jeg havde en meget øm ryg, men fik i det mindste læst 1½ bog. Damen flettede 3 pakker ekstensions i mit hår, så det blev kæmpe stort. Det var vildt at se nogle af de helt små børn få flettet hår. En lille pige sad og holdt sig for øjnene og græd, imens en anden var totalt hardcore, når damen hev og sled i håret. Heldigvis fik jeg bare normale fletninger, som ikke gør så ondt i forhold til de fletninger, der sidder langs hovedbunden.

En dag var jeg til en graduationsceremoni ved Tito fra vores baggård. Vi kom til tiden, men ventede alligevel i mindst en time, imens der blev spillet så højt musik, at man ikke kunne føre en samtale. Ceremonien startede med, at alle 200 studenter kom dansende ind efter hinanden til den fedeste sambamusik! De følgende 4 timer sad vi og blev underholdt af lange taler, flere forskellige kor (en af sangene varede et kvarter, imens der var høje skingrende mikrofon-lyde), lange skuespil og overrækkelsen af certifikaterne. Siden Tito var forældreløs, var vi piger hans nærmeste familie her i byen, så vi støttede ham fuldt ud, da han skulle rappe foran alle. Ved overrækkelsen gav folk studenterne blomsterkranse om hovederne, så jeg overrakte Titos blomsterkrans om hans hoved. Nice!

En eftermiddag legede jeg med mine elskede gadebørn i 3 timer! De var simpelthen så dejlige og sloges om at få min arm om sig og muttede mine kinder. Jeg følte mig lidt som den mor, de ikke havde. Dog kom nogle af dem op at slås, andre tyrede sten efter hinanden, og en dreng ville give en lille fyr en knytnæve. Man kunne pludselig godt mærke, at de egentlig VAR gadedrenge og var vant til den slags. En dag, da jeg var alene hjemme, legede jeg med dem hele eftermiddagen, hvor jeg tog tegnesager og vendespil med ud foran huset. Sikke en succes, men vildt at se, hvordan nogle af dem ikke engang kunne stave deres eget navn! Jeg gav dem vand, en fastelavnsbolle og min kærlighed, hvilket de elskede. Om aftenen satte jeg projektoren op i vinduet indefra, så vi kunne se film på nabohusets væg og sidde udenfor. Det tiltrak selvfølgelig en del forbipasserende, så var på et tidspunkt ca. 20. Jeg sad konstant med en masse dejlige børn omkring mig, og undervejs hentede jeg vand og boller til dem, så de blev lidt mættere! Det var fantastisk at se, hvordan børnene morede sig over filmen!

Sådan så vi ud til vores "Wazungu-show"!

Jeg har nu flere gange været i Brødremenighedens kirke, hvor gudstjenesten normalt varer 2½ time. I kirken skal skuldrene og knæene være tildækket, ellers er man uanstændig (det gælder også mit job som lærer)! Der var 3 forskellige kor oppe og synge hver 2 gange. Ungdomskoret i kirken kunne man nærmest ikke kalde et kor, men nærmere et zumba-hold, der dansede, imens der var 3 forsangere, samtidig med de værste party-beats fra et keyboard! (dette kor har vi piger prøvet, hvilket var sjovt!). Indimellem hørte man nogle afrikanske triller fra publikum, som lød som ”indianerråb”. Nogle fra de andre kor begyndte også bare at stille sig op på scenen, når de havde lyst! Faktisk øver ungdomskoret hver eneste dag i 2 timer! Lige før prædikenen hørte vi keyboardet lave en dørklokkelyd, som er i døren til danske butikker. Pudsigt.

Under gudstjenesten opdagede en afrikansk dame os gennem vinduet og skabte sig helt vildt, så menigheden vendte sig om og kiggede. Hun hoppede og dansede med de mest uforudsigelige bevægelser og kastede en gren ind ad vinduet på os og kiggede meget stirrende, imens hun var helt oppe at køre over os ”hvide”!

Jeg har også deltaget i korets gode a cappella kor i kirken, hvilket var fedt. Det var bare ikke det nemmeste at danse til sangene, når de ikke holdt takten! Ved at jeg sang i koret, gav jeg dem selvfølgelig ekstra meget at kigge på, men jeg syntes det var sjovt indtil de begyndte at synge nogle sange, jeg ikke kendte, så jeg blev nødt til bare at mime.

En skøn eftermiddag sammen med mine drenge!

En weekend var vi volontører på tur til Kasanga med missionær-Peter for at se Kalambo Falls, som er Afrikas andet højeste vandfald på 235 m. Efter ca. 3½ time på elendig grusvej nåede vi frem til vandfaldet. Det var kun et par meter bredt, men utrolig højt og flot. Vi sad på nogle klipper ved siden af og nød udsigten til både Zambia og Tanzania og krydsede bagefter floden til Zambia ved at gå over en lang træstamme med høj puls og hjertebanken. Derefter kørte vi til et primitivt hotel, som var utrolig flot og lå lige ved Tanganyika-søen, så vi fik badet en del. Vi piger boede i en 4-mandshytte lavet af bambuspinde og strå. Toilettet havde ingen dør, bruseren bestod af en slags pose med huller i, hvor man kunne dreje bundskiven, og restauranten var bygget på en gammel sejlbåd med stråtag og træsøjler. Da vi havde slappet lidt af i hytten, skreg Anna-Elisabeth pludselig, fordi hun så en 1-m lang grøn slange på loftspælen! Udover slanger vrimlede det også med aber rundt mellem teltene, hvilket var sjovt at se.

Therese, Amanda og jeg har nu været ude at optræde med vores Wazungu-show (de ”hvides” show), hvilket gik forbløffende godt! Vi cyklede ud til et kvarter vi ikke kendte og satte vores scene op. Bare ved at være til stede, tiltrak vi automatisk over 60 børn og voksne! Publikummet grinede og var underholdt af vores skøre teater. Therese og jeg spillede mænd, og havde derfor malet skæg i hovedet og opførte os tosset. Vi har været rundt og opvise det et par gange indtil videre. Vores formål var, at sprede latter gennem vores show, og det lykkedes.

Jeg har nu afsluttet min undervisning på Bibelskolen, så jeg gav præsteeleverne fastelavnsboller som afslutning. Tiden er godt nok gået hurtigt. Nu er jeg kun på Sec. School og sommetider på børnehjemmet.

På Sec. School har jeg undervist en klasse på 67 elever i computer, uden der var strøm, så det blev rent teori i et lille lokale. Hver gang eleverne ville svare på mit spørgsmål, havde de nærmest problemer med at rejse sig op fra stolen pga. pladsmangel (man skal stå op for at svare).

Da jeg i engelsk havde sat eleverne til at skrive en historie, hev jeg hver enkelt elev udenfor på trappen til klasseværelset, hvor jeg hørte dem i at læse lidt engelsk. Det var hyggeligt at få et forhold til dem på den måde. En af de store drenge prøvede at læse ekstra langsomt til sidst, for at han kunne sidde ved mig i længere tid, haha. Jeg har nu for første gang rettet stile i mit liv. Jeg kunne se i hæftet, at de andre lærere ikke gav positiv respons når de rettede stile, men fx bare skrev 0/4 rigtige. Så er det jo klart de ikke forbedre sig.

Til kor kom der en dag ca.25-30 elever, men lidt under halvdelen smuttede igen efter det første kvarter. Det lykkedes at færdiggøre ”This Little Light”, som vi så optrådte med til Religionstimen (gudstjeneste). Dog kom der kun 13 elever fra koret med op på scenen og de havde selvfølgelig glemt, hvad de havde lært. Fedt. Sidste gang kom der ingen, hvilket skyldes, at folk har travlt med at læse op til eksamenerne, så de ikke får tæsk. Derfor har jeg nu droppet det helt.

Vi har været til fest på børnehjemmet, fordi vi fejrede danskeren, Peter Knudsen, som havde sponsoreret mange penge til børnehjemmet. Han var kommet til SW med familien for at se hans projekt. I løbet af de følgende 4 timer var der mange lange taler af præsterne, flere forskellige sange fra de dejlige børnehjemsbørn, som lød rigtig godt med trommer og dans, og et indslag fra os volontører, der sang ”Thank you Lord”. Børnene lavede også et skuespil om at være forældreløs, fordi forældrene døde og derefter blive mishandlet og til sidst komme på børnehjemmet vha. Knud. De levede sig så meget ind i det, at nogle af skuespillerne græd rigtigt, fordi de kendte følelsen alt for godt. Det var utrolig rørende!

Now I have tried to have African braids which took 12 hours to make! The lady, who made it, also added 3 bags of extensions hair to my hair so I got many braids. I didn’t get the braids which were sitting tight to the head but just some normal ones.

I have played a lot with my homeless street boys lately which I enjoy. I bring out games and colouring stuff so they can draw and have fun. Actually most of them cannot even spell their own names. One night I showed my boys a movie outside. I used the neighbour’s house as a big screen for my projector. The kids loved to be in my cinema and it was great to have so many kids around me who wanted an arm around them.

I have also tried to be in the Moravian Church where the service lasts at least 2½ hours. Through the service there are many different choirs singing and the youth choir is also dancing very energetic – They are so funny to watch. We have also tried to attend to that dancing choir which was hilarious! Last Sunday I attended the a cappella choir because I had been practising with them sometimes. It was fun to sing and dance with them but I really gave the congregation something exciting to look at (ME!).

Her er nogle af mine Computer-elever, der ville have et billede med mig.
Man får virkelig meget opmærksomhed fra eleverne som hvid lærer!

One weekend I went to Kasanga where I saw the second highest waterfall in Africa with its 235 m. It was not that wide but very beautiful, and it divided Tanzania and Zambia. We crossed the river on a tree trunk which lay as a bridge over the river, but it was pretty scary! Well now I can say I also have been to Zambia! We stayed at a very nice but primitive Hotel overnight where we saw a snake in our cottage and monkeys running around outside!

Now Amanda, Therese and I have been performing our “Wazungu Show” which is a show we have made just to entertain children. We went out in an unknown area where we set up our scene which attracted a lot of people – also adults. The show went very well and the audience (maybe 60 people) laughed and enjoyed it a lot!

I have now finished my choir because people are busy studying for their exams. That’s why they didn’t attend the last couple of times. Two weeks ago there came 25 students which was great. We finished a song which we performed in front of the whole school but when we were performing there only came 13 students. Why? Anyway, now I have tried to have my own choir which was fun!